loven om Voldskriminalitetskontrol og retshåndhævelse af 1994, Pub. L. 103-322, L. 60003 (a) (6), med virkning fra 13.September 1994, genindførte dødsstraf for kidnapning og tilvejebragte en effektiv mekanisme til udnyttelse af bestemmelsen om dødsstraf, hvor en persons død resulterer. Føderale anklagere rådes til at konsultere dødsstraf protokol som beskrevet i JM 9-10.000 om de har til hensigt at anmode om tilladelse til at søge dødsstraf eller tilladelse til ikke at søge dødsstraf. Med hensyn til kidnapning eller sammensværgelser om at kidnappe, der fandt sted før den 13.September 1994, var straffen “fængsel i enhver periode på år eller for livet.”Se Pub. L. 92-539.
i 1976 offentligretlige nr. 94-647 udvidede statuttens anvendelsesområde til at omfatte situationer, hvor offeret er en “udenlandsk embedsmand, en internationalt beskyttet person eller en officiel gæst” (se denne Manual på 1623) og foreskrev en straf på højst 20 års fængsel for et forsøg på kidnapning af sådanne personer (18 U. S. C. 1201(d)).
i 1986 offentligret nr. 99-646 ændrede lov nr. 1201(A) til at dække kidnapning af føderale officerer og medarbejdere udpeget i lov nr. 1114 i Afsnit 18 U. S. C., og fastsat en straf på højst 20 års fængsel for forsøg på kidnapning af personer, der er udpeget således(3201 (d)).