tomater
det blev rapporteret i denne uge, at brasilianske forskere håber at skabe krydrede tomater ved hjælp af Crispr-genredigeringsteknikker. Selvom tomater indeholder generne for capsaicinoider (de kemikalier, der giver chili deres varme), er de sovende – Crispr kunne bruges til at gøre dem aktive. Dette er ønskeligt, fordi chilier sammenlignet med tomater er vanskelige at opdrætte – og capsaicinoider har andre nyttige anvendelser udover deres smag – f.eks.
bananer
genetisk redigerede bananer kunne være resistente over for en sygdom kendt som “fusarium vilje”, der har angrebet plantager over hele kloden. Forskere ved den norske startup Tropic Biosciences bruger genredigeringsteknikker til at udvikle en ny, mere modstandsdygtig version af frugten efter at have sikret sig 7,5 m fra investorer.
jordbær
sødere og endda ferskensmagede jordbær arbejdes på af amerikanske forskere ved hjælp af Crispr-teknikker. På grund af en EU-domstolsafgørelse sidste år vil Crispr-redigerede fødevarer være underlagt den samme forordning, der har begrænset plantning og salg af genetisk modificerede afgrøder. En vigtig aktør i udviklingen af Crispr-afgrøder er landbrugsgiganten Monsanto.
æbler
Det arktiske æble er en frugt konstrueret til at modstå bruning efter at være skåret. I øjeblikket er de kun tilgængelige i USA – i golden, fuji og gala sorter – hvor de har fået Food and Drug Administration godkendelse. Hvis de godkendes i Europa, skal de mærkes som genetisk modificerede. Producenterne hævder, at den største fordel er at hjælpe med at skære ned på madspild.
Papaya
videnskabsmanden Dennis Gonsalves udviklede den genetisk modificerede regnbue papaya, som kan forsvare sig mod papaya ring spot sygdom ved at indsætte et gen fra virussen i frugtens genetiske kode. Regnbuen papaya blev introduceret i 1992, og er krediteret med at spare $11m papaya industri.
{{topLeft}}
{{bottomLeft}}
{{topRight}}
{{bottomRight}}
{{/goalExceededMarkerPercentage}}
{{/ticker}}
{{heading}}
{{#paragraphs}}
{{.}}
{{/paragraphs}}{{highlightedText}}
