selvom mange foreslår lukning af lacerations >2cm, vellykket konservativ ledelse for større sår er rapporteret:
Figur 1. 3,5 cm forreste tunge laceration (venstre). Mindre ar efter konservativ ledelse (højre).
Procedure
anæstesi
anæstesi bør opnås inden vanding og lukning af et tungesår. Valgmulighederne inkluderer topisk lidokain, lokal infiltration, nerveblokke eller en kombination af disse. Ved mindre sår skal du overveje at bruge lidokain-gennemblødt gasbind på tungen i 3-5 minutter. Dette kan efterfølges af lokal infiltration af såret. Ved større lacerationer skal du overveje en lingual eller inferior alveolær nerveblok:
figur 2. Inferior alveolær nerveblok; lingual nerveblok
teknik
for optimal visualisering af tungen skal du bruge en assistent til at trække tungen ringere ved hjælp af gasbind. Alternativt kan der, hvis der er opnået passende analgesi, anvendes en svampeklemme. Brug af luftstrøm til tørring af tungen kan også være nyttigt (f.eks.
efter omhyggelig vanding skal du kontrollere for nekrotisk væv, der kan kræve debridering (især hvis forsinket præsentation). Små, lineære lacerationer kan repareres med enkle afbrudte suturer. Absorberbare 4-0 eller 5-0 suturer foretrækkes, hvor hver sutur passerer gennem mindst halvdelen af tungens tykkelse. Brug en flerlags tilgang til at suturere den dybe muskel, submucosa og slimhinden til tungehalvdel. Ved større lacerationer foretrækkes ikke-absorberbar silke. Tungen har tendens til at svulme op, og derfor skal man passe på ikke at stramme suturer for meget. Endelig foretrækkes ekstra knuder på grund af hyppig manipulation af suturerne og chance for dehiscens.
figur 3. Lukning af en tunge laceration. (a) håndklædeklemme til at holde tungen. (B) lag af tungen. (C) sutur skal omfatte mindst halvdelen af tungens tykkelse. (D) sutureret laceration
Bemærk: 2-octyl cyanoacrylat (Dermabond Kurt) er også blevet anvendt med succes til behandling af små lacerationer. Selvom der ikke findes noget bevis for at understøtte denne metode, kan det tilbyde et alternativ, der ikke kræver bedøvelse.
efter pleje
på trods af mundhulefloraen har rutinemæssig antibiotikabehandling ikke vist sig at reducere infektionshastigheden. Højrisiko-lacerationer, der kræver antibiotisk profylakse, inkluderer:
O stærkt forurenede sår
O forsinket præsentation >24 timer
o immunkompromitterede individer
o lacerationer fra dyre/humane bid
sikre både gram-positiv og anaerob dækning. Decharge instruktioner bør fokusere på en blød mad kost samt hyppig anvendelse af is.
Bottom Line:
indikationerne for tunge laceration reparation udelukker små lacerationer, hvor hæmostase er opnået. Hvis reparation er nødvendig, skal du bruge en assistent såvel som tørring af tungen for at give tilstrækkelig eksponering. Absorberbare suturer foretrækkes og bør bindes relativt løs med ekstra knuder. Rutinemæssig antibiotisk profylakse anbefales ikke.
brun, D. J., Jaffe, J. E., & Henson, J. K. (2007). Avanceret Laceration Management. Nødmedicinske klinikker i Nordamerika, 25 (1), 83-99. http://doi.org/10.1016/j.emc.2006.11.001
Juneja, M. (2008). Kommunikationsfejl. Bdj, 204 (7), 351-351. http://doi.org/10.1038/sj.bdj.2008.253
Mark, D. G., & Grankvist, E. J. (2008). Er profylaktiske orale antibiotika indiceret til behandling af intraorale sår? Annaler for akutmedicin, 52 (4), 368-372. http://doi.org/10.1016/j.annemergmed.2007.12.028
MD, M. G. K., & MD, MS (2013). Pædiatrisk tunge Laceration reparation ved hjælp af 2-Octyl cyanoacrylat (Dermabond®). Tidsskrift for akutmedicin, 45 (6), 846-848. http://doi.org/10.1016/j.jemermed.2013.05.004
Ud-din, å, & måge, S. (2007a). Bør mindre slimhindesår i tungen sutureres hos børn? Emergency Medicine Journal, 24 (2), 123-124. http://doi.org/10.1136/emj.2006.045211
Ud-din, Z., & Gull, S. (2007b). Should minor mucosal tongue lacerations be sutured in children? Emergency Medicine Journal, 24(2), 123–124. http://doi.org/10.1136/emj.2006.045211
www.uptodate.org
www.ebmedicine.net