Digitalis, lægemiddel opnået fra de tørrede blade af den fælles rævehane (Digitalis purpurea) og anvendt i medicin til at styrke sammentrækninger af hjertemusklen. Tilhører en gruppe af lægemidler kaldet hjerteglykosider, digitalis er mest almindeligt anvendt til at genoprette tilstrækkelig cirkulation hos patienter med kongestiv hjertesvigt, især som forårsaget af aterosklerose eller hypertension. Lægemidlet bruges også til at bremse hastigheden af ventrikulær sammentrækning hos patienter med atrieflimren eller fladder. Digitalis øger direkte hjertemuskulaturens kontraktile kraft, hvilket gør det muligt for et sygdomssvækket hjerte at holde trit med kroppens behov for hjertehandling. Andre effekter af digitalis inkluderer en afmatning af hjerteslag, en stigning i hjertets output og et fald i hjertets størrelse. Digoksin og digoksin er blandt de mest almindeligt foreskrevne former for digitalis. Behandling med et af disse lægemidler skal omfatte omhyggelig overvågning for at undgå bivirkninger (f.eks. hjertebanken, anoreksi, opkastning og diarre), der kan skyldes deres ophobning i kroppen.
Kurt Stueber /
Digitalis blev først ordineret af engelsk læge og botaniker Vilhelm visner (1741-99), der brugte det til behandling af ødem (dropsy). I en redegørelse for Rævehandsken og nogle af dens medicinske anvendelser (1785) opsummerede han resultaterne af sine omfattende undersøgelser af lægemidlet og beskrev symptomerne på digitalis toksicitet.