alene eller sammen — tag ikke livet for givet
er det at være alene, hvad du vil, lige nu? Fin.
vil du møde nogen eller nogle mennesker? Gå efter det.
Jeg opfordrer sidstnævnte, hvis du er i “ikke så sikker” fase.
det er bedre at være ikke sikker i godt selskab. I det mindste fordobles din chance for at vide.
det bedste svar er at lære at balancere begge i overensstemmelse med dit liv. Lær at leve med dig selv og dele dit rum og din tid her med nogen, der holder af dig og er lige så glad for at bruge deres plads og tid sammen med dig. I en form for gensidig moderation og forståelse.
det værste, der kan ske, er at du fortryder at gøre eller ikke gøre det senere i livet.
i det mest optimale scenario gør dine forældre og lærere et anstændigt job, der starter dig, med tilstrækkelig tid og erfaring, du alene skulpturerer dig selv det bedste, du blev undervist og ved hvordan. Du bliver selvstændigt i stand, eller tæt på. Derefter kommer du til et punkt, hvor du og nogen eller andre i dit liv forfiner dine ru kanter og polerer dine bedste, og du gør det samme for dem, hele tiden.
men
hvordan vi er, hvordan vi burde være, og hvordan samfundet kører i dag helt og næsten helt modsiger hinanden.
det er svært at forstå dette, især hvis du er ung. Men tænk over det.
Vi har mere til rådighed med blot et par klik, end vi endda kan forstå. Det er faktisk muligt at bo hjemmefra uden nogensinde at forlade.
endnu, vi bør være en del af fællesskabet. Vi skal leve med samfundet.
Jeg siger ikke, at der er noget galt med let adgang, men hvis vi ikke konstant bliver undervist og mindet om vigtigheden af menneskelig interaktion, glemmer vi det, indtil der sker en naturkatastrofe, en skydning eller en slags terrorhændelse.
det er den eneste gang for nylig, som jeg kan tænke på, når det vestlige samfund er i stand til at værne om mennesker mere end ting og ikke omvendt.
det burde ikke være sådan.
sådan kan det ikke være.håbet for os at være de bedste versioner af os selv alene eller sammen med nogen er en hård rejse, når den vej, mange af os står overfor, er en løkke, som ikke mange af os ved, hvordan vi kommer ud af. Mange mindre kommer til at indse, at vi ikke engang skulle være i det.