i dagens globale nyhedsmedier er henvisninger til fredsaftaler ret almindelige. Det er nyttigt, imidlertid, for lærere at forstå mere om disse aftaler, deres betydning, de procedurer, der går forud for deres udvikling, og de karakteristiske egenskaber ved disse juridiske primære kildedokumenter.
definition af fredsaftaler
Hvad er en fredsaftale? Det er en juridisk aftale mellem to eller flere fjendtlige parter, normalt lande eller regeringer, som formelt afslutter en krigstilstand mellem de to parter. Fredsaftaler adskiller sig fra andre internationale dokumenter, der kontrollerer konflikter, idet de ofte er kulminationen på internationale fredsdiskussioner og søger permanente beslutninger ved at etablere betingelser for fred. En fredsaftale er ikke det samme som en overgivelse, hvor en part accepterer at opgive våben; eller en våbenhvile, hvor parterne er enige om at suspendere fjendtlighederne midlertidigt; eller en våbenhvileaftale, hvor parterne er enige om at stoppe fjendtlighederne, men ikke er enige om langsigtede betingelser for fred. Enhver eller alle disse dokumenter kan dog gå forud for gennemførelsen af en fredsaftale mellem to parter. Konflikter kan først ende med overgivelse af en part, eller en kompromitteret våbenhvile aftale. Disse kan efterfølges af en våbenstilstandsaftale, som i tilfældet med Koreakrigen i 1953. Under sådanne omstændigheder kan permanente betingelser for konfliktløsning endeligt erklæres i en formel fredsaftale.
fredsaftaler kan også skelnes fra fredsaftaler. Fredsaftaler involverer generelt separate suveræne nationalstater. I de senere år har det internationale samfund imidlertid været tvunget til at genoverveje, hvordan fredsaftaler kan bruges til at løse ikke kun konflikter mellem nationer, men konflikter inden for nationer. Fredsaftaler, der tjener lignende juridiske funktioner som en fredsaftale, forhandles ofte mellem stridende parter inden for en nation.en fredsaftale mellem hetitterne og egypterne efter Slaget ved Kadesh i 1274 f.kr. betragtes almindeligvis som den første registrerede. En kopi af denne traktat vises på FN ‘ s hovedkvarter. Mange nationer løser formelt konflikter gennem fredsaftaler, hvor hver traktat er tilpasset konflikten og relevante parter. Fredsaftaler har fælles mål, bestemmelser og formater. Dette giver os mulighed for at analysere dem som en type juridisk dokument.
fælles problemer, lignende komponenter
fredsaftaler, mens de er varierede, har generelt et bredt fælles mål: at skitsere betingelserne for permanent løsning af fjendtligheder mellem to stridende parter. Med henblik herpå har fredstraktatens bestemmelser en tendens til at tage fat på fælles spørgsmål. Disse omfatter formel udpegning af grænser, adgang til og tildeling af naturlige og menneskeskabte ressourcer, afvikling af relevant gæld, anerkendelse af flygtninge, processer til løsning af fremtidige tvister og identifikation af relevant adfærd for overholdelse af traktatens bestemmelser.ud over lignende bestemmelser udviser fredsaftaler lignende formater. De begynder ofte med en introduktion eller præambel, der angiver formålet med fredsaftalen. Disse introduktioner giver ofte afkald på at gentage enhver, ofte debatteret, fakta om konflikten, men erklærer blot, at fred vil begynde. Paris-traktaten, som sluttede den amerikanske uafhængighedskrig med Storbritannien i 1783, for eksempel, begynder med et forord, der erklærer begge parters intentioner om at “glemme alle tidligere misforståelser og forskelle” og “sikre både evig fred og harmoni.”Fredstraktaten mellem Israel og Jordan, der blev undertegnet i 1994, indeholder en præambel, der erklærer “ophør af krigstilstanden” mellem de to nationer. Første Verdenskrigs Versailles-traktaten, underskrevet i 1919, giver afkald på en udvidet formel introduktion til fordel for en beskrivende titel efterfulgt af øjeblikkelige artikler om oprettelse af Folkeforbundet.
efter begyndelsen af fredstraktaten er bestemmelser-hjertet af fredsaftalen. Da bestemmelserne kan være talrige og behandle mange spørgsmål, er de ofte organiseret inden for traktaten, svarende til andre lange dokumenter. Mange traktater er opdelt i dele, sektioner, kapitler og endelig artikler. Versailles-traktaten har for eksempel femten dele. Del I opretter Folkeforbundet, mens Del II skitserer Tysklands formelle grænser og del II beskriver betingelserne for luftnavigation. Hver del opdeles derefter i sektioner, hvert afsnit i kapitler og hvert kapitel i artikler. Økonomiske klausuler, afsnit i, handelsforbindelser, der inkluderer Kapitel 1, toldbestemmelser, told og begrænsninger, der inkluderer artikel 264, som udtrykkeligt forbød Tyskland at indføre visse begrænsninger for importerede varer.en mindre kompleks traktat, som f.eks 1905 Portsmouth-traktaten, som sluttede den russisk-japanske krig, har for eksempel ingen dele, kapitler eller sektioner, men snarere kun femten artikler. På samme måde indeholder fredstraktaten mellem Israel og Jordan 30 artikler.
underskrivere
alle fredsaftaler har underskrivere eller parter, der er enige om at underskrive eller overholde dokumentet, herunder de parter, der er involveret i konflikten. At blive underskriver af en traktat kan antage mange former og efterfølges ofte af en fuld ratificeringsproces, der vedtager traktaten som lov. I tilfælde af De Forenede Stater skitserer den amerikanske forfatning en streng ratificeringsproces for traktaten. Kun den amerikanske præsident kan underskrive traktater, men det amerikanske Senat skal også acceptere at ratificere traktaten, før De Forenede Stater kan erklæres en part i traktaten. Som et resultat er USA underskriver af mange traktater, der endnu ikke er ratificeret.ligesom en fredsaftale kan have flere underskrivere, kan en kompleks konflikt have flere fredsaftaler som en del af en beslutning. Efter anden Verdenskrigfor eksempel bortset fra at være part i flere våbenstilstandsaftaler med andre nationer var USA en underskriver af ikke mindre end tre separate fredsaftaler, herunder Paris-fredsaftaler, der etablerede fred med Italien, Rumænien, Ungarn, Bulgarien og Finland i 1947; San Francisco-traktaten, der sluttede krigen med Japan i 1952; og traktaten om den endelige løsning med hensyn til Tyskland i 1990.
det internationale samfunds rolle
det internationale samfund spiller en væsentlig rolle i fredstraktatforhandlinger, underskrivelse, ratifikation og håndhævelse. De Forenede Nationer er ikke kun et internationalt forum for nationer til succesfuldt at forhandle fredsaftaler, men fører også tilsyn med folkeretlige organer, som hjælper med at skitsere traktatfremstillingsprocesser og acceptable betingelser for langsigtet fred. Mange internationale konventioner eller juridiske organer, som nationer er enige om at følge, styrer traktatfremstillingsprocessen. Vienna-konventionen om Traktatret regulerer f.eks. den internationale traktatfremstillingsproces. Det kræver for eksempel, at fredsaftaler skrives, inkluderer underskrivere og opretholder de samme betydninger i alle relevante oversættelser.
når en nation overtræder vilkårene i en fredsaftale, er det internationale samfund hurtigt yde bistand med tredjeparts mæglere eller mødelokaler. I 2012 beskyldte Israel for eksempel Egypten for at overtræde betingelserne i deres Sinai-fredsaftaler fra 1979. En tredjepartsmægler fra De Forenede Stater mødtes med nationens ledere for at diskutere tvisten. Hvis overtrædelser fortsætter, er medlemmer af det internationale samfund også klar til at udstede sanktioner mod et krænkende parti i håb om at afskrække fremtidige overtrædelser eller yde bistand til andre nationer efter behov.fredsaftaler spiller fortsat en vigtig rolle i dagens internationale anliggender. De fortsætter med at være et slutmål for mange nationer, selv i nutidens moderne æra med tilsyneladende ubestemt krig. Som juridiske dokumenter synes de at tilbyde klare stemmer i et ellers komplekst landskab.
SIDEBAR: lokalisering og læring mere om fredsaftaler
US Department of State
det amerikanske udenrigsministeriums kontor for assisterende juridisk rådgiver for Traktatanliggender fungerer som et clearinghus for alle amerikanske traktataktiviteter. En søgbar database giver adgang til alle tidligere og nuværende traktater samt alle traktathandlinger.
http://www.state.gov/s/l/treaty/
Transitional Justice Institute
sponsoreret af University of Ulster i Det Forenede Kongerige katalogiserer denne organisation hundreder af fredsaftaler, især dem, der kommer fra borgerkrige. Der er også publikationer om tendenser i fredsaftalen.
http://www.transitionaljustice.ulster.ac.uk/index.html
De Forenede Nationers Traktatsamling
hver traktat, der involverer medlemmer af De Forenede Nationer, er katalogiseret her. Der er også gratis publikationer samt links til uddannelsesmæssige begivenheder.
http://treaties.un.org/