Jeg er en traditionalist. Jeg har stadig en fastnet. Jeg kysser min Brud ved midnat på nytårsdag (når jeg er vågen for det). Vores nationale tidsfordriv er ikke denne nymodens fodbold nonsens, det er baseball — og dag baseball på det. Jeg læner mig traditionelt, når det kommer til grammatik, også. Jeg skriver tekstbeskeder ved hjælp af korrekt stavning og tegnsætning. Når nogen fortæller mig, at de gør det godt, tror jeg, “Superman gør det godt. Du har det godt.”(Men jeg siger det ikke højt, fordi jeg ikke vil være den fyr.)
men jeg har læst en masse Grammatikpige, og jeg er kommet til at se, at meget af det, jeg altid har tænkt på som grammatikregler, faktisk er stilarter. Min traditionelle tankegang siger, at regler er absolutte, men Stil? Stil er meget personlig. Jeg skal overholde hastighedsgrænsen, men tør du ikke fortælle mig, hvad jeg skal bære. Mit tøj er et udtryk for mig. Dette har ført til, at jeg er meget mere accepterende over for nye grammatikstilarter, end jeg engang var. Jeg er cool med at forlade perioderne ud af en forkortelse. Jeg har accepteret, at i indtastet tekst er det OK at sætte et enkelt mellemrum mellem sætninger i stedet for to. Ental “de”? Det har ikke altid været min ting, men jeg er åben for at prøve det.det er fra dette perspektiv af engelsk som et levende sprog, og ikke noget, der stoppede med at udvikle sig med Noahs død, at jeg vil tale om himmel og helvede. Eller er det himmel og helvede? Det viser sig, at mens organiseret religion kan betragtes som en af de mest traditionelle ting omkring i dag, grammatikstilen, der bruges af mange sekter i kristendommen, er faktisk ret moderne.
hans pronomen er simpelthen guddommelige
Gud, Jesus Kristus, og Helligånden er alle store bogstaver, fordi de er egentlige navne. Jeg tror stort set alle er enige om det. Og på trods af at hele min uddannelse var i sekulære offentlige skoler, blev jeg altid undervist i den traditionelle stil, at pronomen, der henviser til Gud, skal aktiveres. Mine børns katolske hjemmeskole engelske lærebøger lærer stadig denne stil. Men jeg har bemærket, at dette ikke længere observeres universelt, selv på nogle ret fromme steder… som Bibelen selv!
Her er Mattæus 2: 2 fra den nye amerikanske Bibel, oversættelsen af Bibelen, der blev brugt i de katolske Masselæsninger i USA: “hvor er Jødernes nyfødte konge? Vi så hans stjerne på sin stigende og er kommet til at gøre ham hyldest.”Under traditionel stil,” konge”,” hans “og” ham ” burde alle have været kapitaliseret i den sætning, men de er ikke. Og det er ikke bare en katolsk ting. Et værktøj til sammenligning af bibeloversættelser viser, at de fleste bibeloversættelser ikke kapitaliserer guddommelige pronomen.
mens stilen” kapitaliser alle guddommelige pronomen ” uden tvivl blev implementeret som en måde at demonstrere respekt for Gud på, antager jeg, at læsbarhedsproblemer er det, der fik bevægelsen væk fra den. Uortodoks kapitalisering er skurrende. Forfattere og Bibelredaktører besluttede sandsynligvis (klogt), at de ikke skulle gøre noget for at distrahere deres læsere fra en religiøs tekst, især Skriften.
forsøger vi at nå himlen eller himlen?
Hvad med himlen og helvede? De er de rigtige navne på steder, og bør derfor aktiveres med store bogstaver. Ikke? (Selv en ikke-troende bør være enig i dette, da navnene på fiktive steder som Hogvarts skole for hekseri og troldmand er kapitaliseret.) Jeg forstod flytningen væk fra kapitaliserede guddommelige pronomen, men jeg var lidt overrasket over at finde ud af, at selv blandt religiøse forfattere og redaktører er den fælles moderne stil heller ikke at kapitalisere himmel og helvede.
Matthæus 5:20 (NAB) lyder: “Jeg siger dig, medmindre din retfærdighed overgår de skriftkloges og Farisæernes, vil du ikke komme ind i Himmeriget.”Katekismen i Den Katolske Kirke 1024 lyder:” dette perfekte liv med den mest hellige treenighed — dette samfund af liv og kærlighed med treenigheden, med Jomfru Maria, englene og alle de velsignede — kaldes ‘himlen.'”Og om emnet for det dårlige sted lyder katekismen i Den Katolske Kirke 1033:” denne tilstand af endelig selvudelukkelse fra fællesskab med Gud og den velsignede kaldes ‘helvede.”
hvorfor ikke kapitalisere himmel og helvede? Jeg bemærker, at disse katekismedefinitioner ikke kalder dem steder, i stedet mærker dem et “perfekt liv” og en “tilstand.”Så er de ikke at blive betragtet steder, og derfor egennavn kapitalisering regler gælder ikke for dem? Det er et teologisk spørgsmål uden for rammerne af denne diskussion. Men det er værd at bemærke, at den nye amerikanske Bibel kapitaliserer et synonym for helvede: Gehenna, som i Markus 9:43: “hvis din hånd får dig til at synde, skal du afskære den. Det er bedre for dig at gå ind i livet lemlæstet end med to hænder at gå ind i Gehenna, ind i den uudslukkelige Ild.”
nab-fodnoterne indikerer, at Gehenna kommer fra “hebraisk g-Larsen-Hinn Larsen, “Hinnoms Dal” eller G-Larsen ben-Hinn Larsen, “Hinnoms Søns Dal” sydvest for Jerusalem, centrum for en afgudsdyrkelse under monarkiet, hvor børn blev ofret.”Det er det rigtige navn på et sted og derfor aktiveret. Hvad angår andre bibler end NAB, en Bibelstudieværktøjer.com sammenligning viser oversættelser, der bruger ” Gehenna “eller en anden translitteration af det hebraiske ord, kapitaliserer det, selvom de fleste versioner af Mark 9:43 simpelthen bruger” helvede”, ukapitaliseret.
det ser ud til, at flertallet af religiøse kilder siger, at Himmel og helvede ikke bør aktiveres. Hvad med sekulære kilder? Nå, da jeg brugte Grammarly til at se over denne artikel, markerede den mindst en brug af ukapitaliseret himmel som en mulig fejl. Og Alanis Morissette sagde: “Er det ikke ironisk?”
afviser du Satan? Og alle hans tomme løfter? Og nægter du at kapitalisere navnet på det sted, hvor han bor?den stil, en forfatter bruger, siger meget om dem, eller i det mindste om den tone, de har til hensigt med det pågældende arbejde. Og det bringer mig til en observation, jeg har foretaget igen og igen — den observation, der fik mig til at skrive denne artikel. Jeg ser det ofte. Her er et eksempel fra den måde, hvorpå Anger er bogført i min Sogns tilståelse:
o min Gud, Jeg er hjerteligt ked af at have fornærmet dig, og jeg afskyr alle mine synder, fordi jeg frygter tabet af himlen og helvedes smerter.
har du bemærket den kapitaliserede” himmel “og ukapitaliseret”helvede”? Åh ja, dette er den stil, jeg kalder ” at holde det til djævelen ved at tilbageholde en kapital.”Den person, der bruger denne stil — og jeg vil indrømme, at den person til tider tidligere har været mig — siger: “himlen er værd at kapitalisere, men helvede er det ikke.”Tag det, Satan!
For min personlige stil i denne sag har jeg besluttet at tage min føring fra min kirke. Himmel og helvede er ikke aktiveret, medmindre de er i begyndelsen af en sætning. Og Gud ved, at jeg elsker ham, selvom jeg ikke kapitaliserer pronomen, der henviser til ham. Men jeg er heller ikke her for at dømme. Hvis en medtroende ønsker at kapitalisere guddommelige pronomen eller skrive om “himmel” og “helvede”, så vær det. Som Grammar Girl siger i sin TED talk, vi er dem, der stemmer om nye ord og nye stilarter, og vi gør det ved at bruge nogle og ignorere andre.
men hvis du ikke bruger kommaet, kommer du til helvede.