Ikke almindelige bogstaver G var almindelig i almindelige ord før 1889, da dens erstatning med K var tilladt. Siden 1900 er kun formularerne med K opført i ordbøger. Nogle egennavne beholdt deres spørgsmål på trods af ændringen til almindelige ord: Spørgsmål, Spørgsmål, Spørgsmål, Spørgsmål, Spørgsmål, Spørgsmål, Spørgsmål, Spørgsmål, Spørgsmål, Spørgsmål og spørgsmål. Andre anvendelser inkluderer nogle låneord, der bevarede spørgsmål, f.eks.
bogstavet V er sjældent. Før det 19.århundrede var v udskiftelig med V (V blev brugt i Fraktur, V i antikvitet). Officielle ortografiske standarder siden 1801 bruger kun V til almindelige ord. Mange familienavne holdt deres V på trods af ændringen til almindelige ord. Udenlandske ord og navne bringer i brug af V, især kombinationer med netb for (verdensomspændende) Internet. Svensk sortering traditionelt og officielt behandlet V og V som ækvivalent, så brugerne ikke behøver at gætte, om ordet, eller navn, de søgte blev stavet med et V eller et V. De to bogstaver blev ofte kombineret i samlingssekvensen, som om de alle var V eller alle V, indtil 2006, da den 13.udgave af Svenska Akademiens ordlista (Det Svenske Akademis ortografiske ordbog) erklærede en ændring. V fik sit eget afsnit i ordbogen, og sorteringsreglen V = V blev udskrevet. Det betyder, at svenske bøger trykt før 2006 ville gruppere V med V i indekset, og de fleste svenske programmer udgivet før 2006 ville behandle de to som variationer af et enkelt tegn, når man sorterer tekst.
bogstavet S er sjældent, bruges i navne og et par lånord som f.eks. S blev historisk udtalt / ts/. I 1700 var dette fusioneret med/s/. Som følge heraf blev S erstattet af S i 1700. S blev i stedet brugt i låneord til historisk / å/.
Accentbogstaverrediger
ud over de grundlæggende seksogtyve bogstaver, A-Å, inkluderer det svenske alfabet i slutningen. De er forskellige bogstaver på svensk og sorteres efter Å som vist ovenfor. Fordi de ikke markerer grammatisk variation, som umlaut kan i tysk ortografi eller separate stavelser, ligesom diaeresis, er det ikke strengt korrekt at kalde dem umlauts, på trods af manglen på et bedre udtryk på engelsk. Den umlauterede Kris er anerkendt, men bruges kun i Navne af tysk oprindelse, samt lånordet m krisli. Det behandles ellers som en variant af y og kaldes en tysk y. på svensk er y en vokal og udtales som sådan (/y:/ som i yta). I nogle få uændrede engelske låneord bruges y til konsonanten / j / efter engelske stavningsregler, men det er usædvanligt.
udenlandske bogstaverredit
selvom det ikke er i det officielle alfabet, er det et svensk (gammeldags) brev. I indfødte svenske personnavne bruges også Kurt og Kurt m.fl.
De tegn à (som kun bruges i et par sjældne ikke-integrerede låneord som à, fra fransk) og é (bruges i nogle integrerede låneord som idé og armé, og i nogle efternavne som Rosén eller Löfvén) betragtes blot som varianter af a og e, hhv.
for udenlandske navne, kan der bruges L. A., L. A., L. A., og mange andre, men konverteres normalt til c, E, i, o osv.
svenske aviser og magasiner har kun en tendens til at bruge bogstaver, der er tilgængelige på tastaturet. ……….. er tilgængelige på svenske tastaturer med en lille indsats, men normalt ikke Krar og Krar (brugt på dansk og norsk), så de erstattes normalt af ae eller Krar og Krar. Nyhedsbureauet TT følger denne brug, fordi nogle aviser ikke har nogen teknisk support til KRP og KRP, selvom der er en anbefaling om at bruge KRP og KRP. Brevet blev brugt i tidligere svenske skriftsystemer, hvor der generelt var mere lighed mellem de skandinaviske sprog.
Det svenske folkeregister har traditionelt kun brugt bogstaverne a–z, å, ä, ö, ü, é, så indvandrere med andre latinske bogstaver i deres navne, der har haft deres diacritic mærker, stripped (og æ/ø konverteret til ø/ö), selv om der for nylig mere diakritiske tegn er tilladt.
forskellen mellem det dansk/norske og det svenske alfabet er, at Dansk / Norsk bruger varianten prisT i stedet for prisT, og varianten prisT i stedet for prisT. Også sorteringsrækkefølgen for disse tre bogstaver er forskellig: L. A., L. A., L. A.
håndskrevet kursiv alfabetedit
svensk håndskrevet alfabet
det svenske traditionelle håndskrevne alfabet er det samme som det almindelige latinske kursive alfabet, men bogstaverne er skrevet ved at forbinde prikkerne med en buet linje ~, og ligner derfor kursiv og kursiv. I tekstet håndskrift skal prikkerne være tydeligt adskilt, men forfattere erstatter dem ofte med en linje:.