værket er også kendt for sin diskussion af princippet om decorum (brugen af passende ordforråd og diktion i hver skrivestil) (l.81-106) og for Horaces kritik af lilla prosa (purpureus pannus, l.15-16), et udtryk opfundet af ham til at betyde brugen af blomstrende sprog. Dette princip betragtes som en kernekomponent i Horatian poetik, da det primært havde til formål at opnå verisimilitude i kunstnerisk repræsentation, der styrer alt fra valg af genre til diktion, dramatisk karakterisering, måler, poetisk opfindelse og den tilsigtede effekt. Nogle citerede, at decorum håndhæver underordning såsom dele til helhed, kvinde til mand, ønske om at ræsonnere, og individuel til stat.
i linje 191 advarer Horace mod Gud Eks machina, praksis med at løse et indviklet plot ved at få en olympisk gud til at dukke op og rette op på tingene. Horace skriver “Nec deus intersit, nisi dignus vindice nodus”: “at en Gud ikke griber ind, medmindre en knude dukker op, der er værdig til en sådan udløsning”.
måske kan det endda siges, at citatet af Horace ‘ s Ars Poetica er det, der har givet det et fremtrædende sted i litteraturkritik: Norton-antologien om teori og kritik siger:
det ville være umuligt at overvurdere betydningen af Horace ‘ s Ars Poetica (poesiens kunst) for den efterfølgende litteraturkritikshistorie. Siden dets sammensætning i det første århundrede fvt, dette epigrammatiske og undertiden gådefulde kritiske digt har udøvet en næsten kontinuerlig indflydelse på både digtere og litterære kritikere – måske fordi dets dikta, formuleret i versform, kan citeres så meget. Horaces påbud om, at poesi både skal “instruere og glæde”, er blevet gentaget så ofte, at det er blevet kendt som den Horatiske platitude.
den Horatiske platitude gives normalt som “instruere og glæde”, men nogle gange som “instruere eller glæde”. Førstebehandlingen indebærer, at al litteratur skal være lærerig. En relateret tvetydighed er ,at” instruere “måske bedre oversættes som” hjælp”,” rådgive “eller”advare”. Horace gentager denne Maksim i forskellige formuleringer:” aut prodesse uolunt aut delectare poetae aut simul et iucunda et idonea dicere uitae “(digteren ønsker at drage fordel eller behage eller være behagelig og hjælpsom på samme tid),” miscuit utile dulci “(en blanding af nyttigt og sødt) og” delectando paritetisk monendo ” (glæde og rådgivning).Ars Poetica blev først oversat til engelsk i 1566 af Thomas Drant. En oversættelse af Ben Jonson blev udgivet posthumt i 1640.